Min hund skal have hvalpe
- Kend Dansk Kennel Klubs og Papillon Klubbens love og regler.

Brug et par minutter på at læse denne side, hvis du tænker på at lade din tæve få hvalpe. Den tid er godt investeret.
Husk, at formålet med reglerne er at sikre både den kortsigtede og den langsigtede værdi af en DKK stambog.
Kravene til avlsdyrene i de forskellige racer er oftest fastsat af racens specialklub og godkendt af DKK, som også skal sikre, at kravene bliver overholdt.
En DKK stambog skal altid være en garanti for korrekte oplysninger om hunden.
Er du i tvivl om noget med reglerne, kan du altid kontakte DKK og Papillon Klubben.
God fornøjelse med dit DKK opdræt.
 
Etiske anbefalinger for opdræt i Dansk Kennel Klub
 og Papillon-Phalene Klubben

 
1. Det påhviler enhver, der udvælger en hund til opdræt, at vurdere, om alvsdyret fysisk og mentalt er egnet til avl.
2. Det skal tilstræbes, at der i avlen kun anvendes hunde, der kan parre sig naturligt samt føde og opfostre hvalpe på naturlig vis.
3. En tæve bør ikke indgå i avlen, før den er fuldt udviklet.
4. En tæve bør maksimalt have 4-5 kuld i sin levetid - og sidste kuld inden tæven fylder 8 år. Efter 2 kuld bør tæven have en pause, så mindst én løbetid ikke udnyttes til parring.
5. Hunde med arvelige defekter bør ikke anvendes i avl. Parringer, der har givet hvalpe med alvorlige defekter, bør naturligvis ikke gentages.
6. Parring mellem individer nærmere beslægtet end fætter-kusine bør undgås.  
Det betyder, at en indavlskoefficient større end 6,25 % bør undgåes.
7. Matadoravl, hvor enkelte hunde dominerer avlen inden for en race, bør undgås.
8. Så længe hvalpen er i opdrætterens varetægt, skal denne sikre hvalpene en fysisk og mentalt god opvækst, herunder en god prægning.
9. Opdrætteren bør give hvalpekøberne fyldestgørende oplysninger om forældredyrene og om racens egenskaber og behov.
10. Både opdrætter og hanhundeejer bør følge afkommets udvikling til voksne hunde og derudfra løbende vurdere deres avlsdyr.

Regler gældende fra 1. juli 2001
 
1. Forældredyrene skal begge, inden parringen, opfylde de avlsrestriktioner, der gælder for racen.
Husk at undersøge restriktionerne i god tid, før din tæve bliver løbsk. Eventuelle ændringer omfatter nemlig hele racen, og erstatter tidligere regler, som din tæve måske har været omfattet af.

Det samme gælder naturligvis hannen.

For Papillon og Phalène gælder:
Præm: Afkom kan kun stambogsføres dersom hunden før parring er præmieret med mindst en FCI-anerkendt 2. præmie.
Gælder for hunde født efter den 1. januar 1980.
Alder: Tæver af denne race skal være 12 måneder gammel før parring.
Øjne: Hvalpe kan ikke registreres i DKK, medmindre begge forældre er undersøgt af et medlem af Den Danske Dyrlægeforenings øjenpanel- og fundet fri for tegn på PRA. En øjenattest kan tidligst udstedes når hunden er 12 måneder gammel. En øjenattest må ikke være mere end 12 måneder gammel på parringstidspunktet. Alternativt skal der foreligge en ERG-friattest fra Kristina Narfström, Sverige eller Ellen Bjerkås, Norge.

Påvises PRA hos en Papillon/Phalene, udelukkes denne, dens forældre samt dens evt. afkom fra videre avl.
BEMÆRK, denne restriktion er indført den 1. januar 1997 og omfatter alle hunde i racen, uanset hvornår hunden er født eller registreret.
Kendte anlægsbærere, som lyses fri efter det fyldte fjerde år – kan bruges i avl efter en konkret ansøgning til DKK. Opdrætteren skal ansøge DKK inden den konkrete parring, hvad enten det er en tæve eller hanhund, der er i spil. Godkendelse vil være hovedreglen, afslag undtagelsen. I DKK vil vi behandle disse ansøgninger så hurtigt som muligt.
Papillon/Phalene må parres sammen og hvalpene stambogsføres som den variant de er.
Papillon kan flyttes til Phalene fra unghundeklassen på en udstilling.
Farven kan ikke ændres, medmindre en autoriseret dommer for racen, har noteret farven på kritikken.
Farven kan kun ændres én gang.

Farver:
2042 hvid/rød hv/r-P
2043 hvid/sort hv/s-P
2044 hvid/zobel hv/z-P (hvid/brun eller trefarvet)
2045 hvid/zobel/mørk hzm-P
2046 tricolour tri-P
2047 hvid/lever hv/l-P

2.

Hvis du parrer din tæve med en udenlandsk hanhund, skal dén også opfylde de danske krav. Husk, at du skal have kopi af hanhundes stambog, og behørigt dokumenteret ejerforhold. Desuden skal du skaffe dokumentation for, at hanhunden opfylder evt. krav om præmiering, HD, AA- eller øjenstatus m.v. DKK godkender ikke alle former for præmieringer og veterinærundersøgelser fra udlandet. Hvis du er i tvivl, så bed hanhundeejeren om at sende dig ovenstående, så du kan spørge DKK, om hanhunden er o.k., før du benytter ham til din tæve.
Inden du vælger avlspartner, har du mulighed for (mod betaling) at få relevante oplysninger om denne eller de danske hanhunde, som du tænker på at benytte.
Du kan få:
HD index
HD kuldoversigt
Præmieringsoversigt (oversigt over resultater på udstilling og prøver).
Årsoversigt over resultater af øjenudersøgelser.
Afkomsliste.

3.

DKK har en parringsaftale, som du og hanhundeejeren kan benytte, når I aftaler de praktiske og økonomiske vilkår for parringen.

4.

Hvis du er ude for et uheld, og din tæve bliver parret af to hanner, skal du få foretaget en såkaldt DNA-test af hvalpene og de mulige forældredyr.
Hvalpe født i samme kuld kan stambogsføres med to forskellige fædre.
Vejledning om DNA-test.
Hvis dine hvalpe ikke kan stambogsføres, f.eks. fordi man ikke kender faderen til kuldet, skal hvalpene afhændes til kostpris, ca. 1.000 – 1.200 kr. svarende til prisen på en hund fra et dyreinternat.

5.

Senest når hvalpene er 3 uger, skal registreringsanmeldelsen indsendes til DKK. Få en registreringsanmeldelse i informationen (tlf. 56 18 81 55) og udfyld den, så den er let læselig – ellers bliver der for nemt fejl på stambøgerne.

6.

Alle hvalpe i kuldet skal registreres. Hvalpe med farver, som ikke er anerkendt i racens FCI standard, får betegnelsen "fejlfarvet" og får en stambog med avlsforbud.

7.

Prisen for at stambogsføre hvalpe i DKK er billigst for medlemmer af DKK, næstbilligst for medlemmer af en DKK-specialklub, og dyrere for ikke-medlemmer.
Dokumentation for medlemskab af specialklub skal vedlægges registreringsanmeldelsen.
Hvis der er flere ejere af tæven, gælder kravet om medlemskab for alle ejere.

8.

Når DKK har modtaget din registreringsanmeldelse og betaling – samt den nødvendige dokumentation, hvis du har benyttet en udenlandsk hanhund – klargør vi stambøgerne. Vi sender dig en kontrolliste, som du bedes gennemgå med det samme. Hvis der er fejl, bedes du straks kontakte os, så vi kan nå at rette fejlen, inden stambøgerne udleveres til ID-mærkeren.
Sammen med kontrollisten modtager du også din kvittering for stambøgerne.

9.

En DKK opdrætter – og det gælder også opdrættere, som kun er medlem af specialklubben – skal stambogsføre alle sine kuld. Laves der mere end 3 kuld indenfor 5 år, skal den pågældende oprette et kennelmærke.
Kennelmærke-bestemmelserne.

10.

Der er krav om, at dine hvalpe skal ID-mærkes – enten ved tatovering eller ved såkaldt elektronisk mærkning (chipmærkning). DKKs ID-mærkere er uddannet til at udføre begge former for mærkning.
Hvis man hellere vil have hvalpene mærket hos sin dyrlæge, kan man også vælge dét. I så fald skal du naturligvis ikke betale til DKK for at få udført ID-mærkningen, når du indsender stambogsføringsgebyr og gebyr til Dansk Hunderegister.

11.

Ved fremstilling af stambogen ved vi, hvilket nummer hunden skal tatoveres eller chipmærkes med, og laver stambøgerne færdig på forhånd, så ID-mærkeren har dem med ud til dig (kun DKKs ID-mærkere).
Hvis det er din dyrlæge som skal mærke kuldet, bliver stambøgerne først udfærdiget når dyrlægen har returneret dokumentation for mærkningen.
Da stambøgerne udskrives og plastes med tatoverings- og chipnummer påført, bliver du nødt til at bestemme dig for, hvad du vil, når du indsender registreringsanmeldelsen for hvalpene. Vi må sige, at "bordet fanger".
Hvis du eller en af dine hvalpekøbere efterfølgende skulle ønske, at hunden chipmærkes i stedet for at blive tatoveret, så kan du/den pågældende – for egen regning – få hvalpene elektronisk mærket hos din/sin dyrlæge.
I så fald returnerer DKKs ID-mærker den først udskrevne stambog til DKK. Her gemmer vi den, indtil vi modtager en underskreven tilbagemelding med ID-nummer fra dyrlægen.
Tatoveringsgebyret til DKK bliver ikke returneret, da alt det indledende arbejde jo er udført under alle omstændigheder.

12.

Du kan få optaget dit hvalpekuld på Papillon Klubbens hvalpeliste.
Reglerne for Papillon klubbens hvalpeliste finder du her.

 DKKs hvalpeliste, som også findes på Internettet. Det er en meget billig og god annonceringsmulighed for opdrætteren. DKK sender hver eneste dag dagsaktuelle hvalpelister til rigtig mange mennesker sammen med relevant informationsmateriale.

Følgende regler gælder for optagelse på DKKs hvalpeliste:

A. Optagelse på listen koster 100 kr. pr. kuld (inkl. Internet) og kuldet slettes automatisk når hvalpene er 9 uger gamle - medmindre andet bliver meddelt DKK.

B. Herefter kan optagelse forlænges med én måned af gangen, indtil hvalpene er fire måneder gamle. Dette er gratis.

C. Forlængelse på hvalpelisten efter hvalpene er fyldt fire måneder, koster 250 kr. pr. måned, dog max. til hvalpene er 7 måneder gamle.

D. Begge forældredyr skal være præmieret (for racer med præmieringskrav skal det være mindst en 2. præmie/avlsgodkendelse og for andre skal det være mindst en 3. præmie) fra unghundeklassen og opefter.

E. Hvalpene skal være stambogført.

F. Opdrætter skal være medlem af DKK.

G. Det skal straks meddeles DKKs information på 56 18 81 55 når alle hvalpene er solgt

H. Fra 1. april 2002 kan kuld ikke optages på hvalpelisten, hvis forældredyrenes HD-status D og E og/eller med Albue-status 3


13.

Stambogen er i dag indstøbt i plastic for at undgå "fusk" med dette helt centrale dokument. Stambogen er alene et anedokument, der redegør for hvalpenes afstamning.
Sammen med stambogen findes derfor en særskilt ejerforholdsblanket, som du skal underskrive som sælger af hvalpen, og som hvalpekøberen skal udfylde og underskrive som køber.
Det er dit ansvar som opdrætter at indsende dette dokument til DKK, så hvalpen kan komme til at stå opført hos DKK med rette ejer.
Stambog og vaccinationsattest skal ikke medsendes.
Dette første ejerskifte fra opdrætter til hvalpekøber er gratis.

14.

Når du skal sælge dine hvalpe, kan du med fordel benytte DKKs købsaftale, som typisk sikrer, at både køber og sælger får tænkt sig fornuftigt om.

15.

Uenigheder i kølvandet på handelssager ordnes heldigvis oftest i mindelighed mellem parterne.
Er det ikke muligt, kan både køber og sælger rejse en sag ved DKKs klagenævn, eller – hvis sælgeren driver erhvervsmæssigt opdræt – ved Forbrugerklagenævnet.

16.

Ændring af hvalpens navn:
Hunden kan ændre navn, hvis opdrætteren – skriftligt – er indforstået med ændringen. Dette kan kun ske inden hvalpen er seks måneder gammel.

Navneændring koster 150 kr.

Følgende skal indsendes til DKK samlet:

· Stambogen.
· Udfyldt ejerforhold- og vaccinationsattest.
· Skriftlig accept fra opdrætteren.
· Gebyr på 150 kr.

Husk at give Dansk Hunderegister besked om navneændringen.
 


Design og vedligehold af siden: Papillon Klubben©
sidst opdateret: 14.02.2010

Hit Counter