Min hund skal have
hvalpe
- Kend Dansk
Kennel Klubs og Papillon Klubbens love og regler.
Brug et par minutter på at læse denne
side, hvis du tænker på at lade din tæve få hvalpe. Den tid er godt
investeret.
Husk, at formålet med reglerne er at
sikre både den kortsigtede og den langsigtede værdi af en DKK
stambog.
Kravene til avlsdyrene i de forskellige
racer er oftest fastsat af racens specialklub og godkendt af DKK,
som også skal sikre, at kravene bliver overholdt.
En DKK stambog skal altid være en
garanti for korrekte oplysninger om hunden.
Er du i tvivl om noget med reglerne, kan
du altid kontakte DKK og Papillon Klubben.
God fornøjelse med dit DKK opdræt.
|
Etiske
anbefalinger for opdræt i Dansk Kennel Klub
og Papillon-Phalene Klubben
|
1. |
Det
påhviler enhver, der udvælger en hund til opdræt, at
vurdere, om alvsdyret fysisk og mentalt er egnet til
avl. |
|
2. |
Det skal
tilstræbes, at der i avlen kun anvendes hunde, der
kan parre sig naturligt samt føde og opfostre hvalpe
på naturlig vis. |
|
3. |
En tæve
bør ikke indgå i avlen, før den er fuldt udviklet. |
|
4. |
En tæve
bør maksimalt have 4-5 kuld i sin levetid - og
sidste kuld inden tæven fylder 8 år. Efter 2 kuld
bør tæven have en pause, så mindst én løbetid ikke
udnyttes til parring. |
|
5. |
Hunde
med arvelige defekter bør ikke anvendes i avl.
Parringer, der har givet hvalpe med alvorlige
defekter, bør naturligvis ikke gentages. |
|
6. |
Parring
mellem individer nærmere beslægtet end fætter-kusine
bør undgås.
Det betyder, at en indavlskoefficient større end
6,25 % bør undgåes. |
|
7. |
Matadoravl, hvor enkelte hunde dominerer avlen inden
for en race, bør undgås. |
|
8. |
Så længe
hvalpen er i opdrætterens varetægt, skal denne sikre
hvalpene en fysisk og mentalt god opvækst, herunder
en god prægning. |
|
9. |
Opdrætteren bør give hvalpekøberne fyldestgørende
oplysninger om forældredyrene og om racens
egenskaber og behov. |
|
10. |
Både
opdrætter og hanhundeejer bør følge afkommets
udvikling til voksne hunde og derudfra løbende
vurdere deres avlsdyr. |
|
Regler
gældende fra 1. juli 2001
| 1. |
Forældredyrene
skal
begge, inden parringen, opfylde de avlsrestriktioner, der
gælder for racen.
Husk at
undersøge restriktionerne i god tid, før din tæve bliver
løbsk. Eventuelle ændringer omfatter nemlig hele racen, og
erstatter tidligere regler, som din tæve måske har været
omfattet af.
Det samme gælder naturligvis
hannen.
For Papillon og Phalène gælder:
|
Præm: |
Afkom
kan kun stambogsføres dersom hunden før parring er
præmieret med mindst en FCI-anerkendt 2. præmie.
Gælder for hunde
født efter den 1. januar 1980. |
|
Alder: |
Tæver af
denne race skal være 12 måneder gammel før parring. |
|
Øjne: |
Hvalpe
kan ikke registreres i DKK, medmindre begge forældre
er undersøgt af et medlem af Den Danske
Dyrlægeforenings øjenpanel- og fundet fri for tegn
på PRA. En øjenattest kan tidligst udstedes når
hunden er 12 måneder gammel. En øjenattest må ikke
være mere end 12 måneder gammel på
parringstidspunktet. Alternativt skal der foreligge
en ERG-friattest fra Kristina Narfström, Sverige
eller Ellen Bjerkås, Norge.
Påvises PRA hos en Papillon/Phalene,
udelukkes denne, dens forældre samt dens evt. afkom
fra videre avl.
BEMÆRK, denne restriktion er
indført den 1. januar 1997 og omfatter alle hunde i
racen, uanset hvornår hunden er født eller
registreret.
Kendte
anlægsbærere, som lyses fri efter det fyldte fjerde
år – kan bruges i avl efter en konkret ansøgning til
DKK. Opdrætteren skal ansøge DKK inden den konkrete
parring, hvad enten det er en tæve eller hanhund,
der er i spil. Godkendelse vil være hovedreglen,
afslag undtagelsen. I DKK vil vi behandle disse
ansøgninger så hurtigt som muligt. |
Papillon/Phalene
må parres sammen og hvalpene stambogsføres som den variant
de er.
Papillon kan flyttes til Phalene fra unghundeklassen på en
udstilling.
Farven kan ikke ændres, medmindre en autoriseret dommer for
racen, har noteret farven på kritikken.
Farven kan kun ændres én gang.
Farver:
| 2042 |
hvid/rød |
hv/r-P |
| 2043 |
hvid/sort |
hv/s-P |
| 2044 |
hvid/zobel |
hv/z-P
(hvid/brun eller trefarvet) |
| 2045 |
hvid/zobel/mørk |
hzm-P |
| 2046 |
tricolour |
tri-P |
| 2047 |
hvid/lever |
hv/l-P |
|
2. |
Hvis du parrer din tæve med en
udenlandsk hanhund, skal dén også opfylde de danske krav.
Husk, at du skal have kopi af hanhundes stambog, og behørigt
dokumenteret ejerforhold. Desuden skal du skaffe
dokumentation for, at hanhunden opfylder evt. krav om
præmiering, HD, AA- eller øjenstatus m.v. DKK godkender ikke
alle former for præmieringer og veterinærundersøgelser fra
udlandet. Hvis du er i tvivl, så bed hanhundeejeren om at
sende dig ovenstående, så du kan spørge DKK, om hanhunden er
o.k.,
før du benytter ham
til din tæve.
Inden du vælger avlspartner, har
du mulighed for (mod betaling) at få relevante oplysninger
om denne eller de danske hanhunde, som du tænker på at
benytte.
Du kan få:
HD index
HD kuldoversigt
Præmieringsoversigt (oversigt
over resultater på udstilling og prøver).
Årsoversigt over resultater af
øjenudersøgelser.
Afkomsliste. |
3. |
DKK har en parringsaftale, som
du og hanhundeejeren kan benytte, når I aftaler de praktiske
og økonomiske vilkår for parringen. |
4. |
Hvis du er ude for et uheld, og
din tæve bliver parret af to hanner, skal du få foretaget en
såkaldt DNA-test af hvalpene og de mulige forældredyr.
Hvalpe født i samme kuld kan
stambogsføres med to forskellige fædre.
Vejledning om DNA-test.
Hvis dine hvalpe ikke kan
stambogsføres, f.eks. fordi man ikke kender faderen til
kuldet, skal hvalpene afhændes til kostpris, ca. 1.000 –
1.200 kr. svarende til prisen på en hund fra et
dyreinternat. |
5. |
Senest når hvalpene er 3 uger,
skal registreringsanmeldelsen indsendes til DKK. Få en
registreringsanmeldelse i informationen (tlf. 56 18 81 55)
og udfyld den, så den er let læselig – ellers bliver der for
nemt fejl på stambøgerne. |
6. |
Alle hvalpe i kuldet skal
registreres. Hvalpe med farver, som ikke er anerkendt i
racens FCI standard, får betegnelsen "fejlfarvet" og får en
stambog med avlsforbud. |
7. |
Prisen for at stambogsføre
hvalpe i DKK er billigst for medlemmer af DKK, næstbilligst
for medlemmer af en DKK-specialklub, og dyrere for
ikke-medlemmer.
Dokumentation for medlemskab af
specialklub skal vedlægges registreringsanmeldelsen.
Hvis der er flere ejere af
tæven, gælder kravet om medlemskab for
alle
ejere. |
8. |
Når DKK har modtaget din
registreringsanmeldelse og betaling – samt den nødvendige
dokumentation, hvis du har benyttet en udenlandsk hanhund –
klargør vi stambøgerne. Vi sender dig en kontrolliste, som
du bedes gennemgå med det samme. Hvis der er fejl, bedes du
straks kontakte os, så vi kan nå at rette fejlen, inden
stambøgerne udleveres til ID-mærkeren.
Sammen med kontrollisten
modtager du også din kvittering for stambøgerne. |
9. |
En DKK opdrætter – og det gælder
også opdrættere, som kun er medlem af specialklubben – skal
stambogsføre alle sine kuld. Laves der mere end 3 kuld
indenfor 5 år, skal den pågældende oprette et kennelmærke.
Kennelmærke-bestemmelserne. |
10. |
Der er krav om, at dine hvalpe
skal ID-mærkes – enten ved tatovering eller ved såkaldt
elektronisk mærkning (chipmærkning). DKKs ID-mærkere er
uddannet til at udføre begge former for mærkning.
Hvis man hellere vil have
hvalpene mærket hos sin dyrlæge, kan man også vælge dét. I
så fald skal du naturligvis ikke betale til DKK for at få
udført ID-mærkningen, når du indsender stambogsføringsgebyr
og gebyr til Dansk Hunderegister. |
11. |
Ved fremstilling af stambogen
ved vi, hvilket nummer hunden skal tatoveres eller
chipmærkes med, og laver stambøgerne færdig på forhånd, så
ID-mærkeren har dem med ud til dig (kun
DKKs ID-mærkere).
Hvis det er din dyrlæge som skal
mærke kuldet, bliver stambøgerne først udfærdiget når
dyrlægen har returneret dokumentation for mærkningen.
Da stambøgerne udskrives og
plastes med tatoverings- og chipnummer påført, bliver du
nødt til at bestemme dig for, hvad du vil, når du indsender
registreringsanmeldelsen for hvalpene. Vi må sige, at
"bordet fanger".
Hvis du eller en af dine
hvalpekøbere efterfølgende skulle ønske, at hunden
chipmærkes i stedet for at blive tatoveret, så kan du/den
pågældende – for egen regning – få hvalpene elektronisk
mærket hos din/sin dyrlæge.
I så fald returnerer DKKs
ID-mærker den først udskrevne stambog til DKK. Her gemmer vi
den, indtil vi modtager en underskreven tilbagemelding med
ID-nummer fra dyrlægen.
Tatoveringsgebyret til DKK
bliver ikke returneret, da alt det indledende arbejde jo er
udført under alle omstændigheder. |
12. |
Du kan få optaget dit hvalpekuld
på Papillon Klubbens
hvalpeliste.
Reglerne for Papillon klubbens hvalpeliste finder du her.
DKKs
hvalpeliste, som også findes på
Internettet.
Det er en meget billig og god annonceringsmulighed for
opdrætteren. DKK sender hver eneste dag dagsaktuelle
hvalpelister til rigtig mange mennesker sammen med relevant
informationsmateriale.
Følgende
regler gælder for optagelse på DKKs hvalpeliste:
A. Optagelse på listen koster
100 kr.
pr. kuld (inkl. Internet) og kuldet slettes automatisk når
hvalpene er 9 uger gamle - medmindre andet bliver meddelt
DKK.
B. Herefter kan optagelse
forlænges med én måned af gangen, indtil hvalpene er fire
måneder gamle. Dette er gratis.
C. Forlængelse på hvalpelisten
efter
hvalpene er fyldt fire måneder, koster 250 kr. pr. måned,
dog max. til hvalpene er 7 måneder gamle.
D. Begge forældredyr skal være
præmieret (for racer med præmieringskrav skal det være
mindst en 2. præmie/avlsgodkendelse og for andre skal det
være mindst en 3. præmie) fra unghundeklassen og opefter.
E. Hvalpene skal være
stambogført.
F. Opdrætter skal være medlem af
DKK.
G. Det skal
straks
meddeles DKKs information på 56 18 81 55 når alle hvalpene
er solgt
H. Fra 1. april 2002 kan kuld
ikke optages på hvalpelisten, hvis forældredyrenes HD-status
D og E og/eller med Albue-status 3 |
13. |
Stambogen er i dag indstøbt i
plastic for at undgå "fusk" med dette helt centrale
dokument. Stambogen er alene et anedokument, der redegør for
hvalpenes afstamning.
Sammen med stambogen findes
derfor en særskilt ejerforholdsblanket, som du skal
underskrive som sælger af hvalpen, og som hvalpekøberen skal
udfylde og underskrive som køber.
Det er dit ansvar som opdrætter
at indsende dette dokument til DKK, så hvalpen kan komme til
at stå opført hos DKK med rette ejer.
Stambog og
vaccinationsattest skal ikke medsendes.
Dette første ejerskifte fra
opdrætter til hvalpekøber er gratis. |
14. |
Når du skal sælge dine hvalpe,
kan du med fordel benytte DKKs købsaftale, som typisk
sikrer, at både køber og sælger får tænkt sig fornuftigt om. |
15. |
Uenigheder i kølvandet på
handelssager ordnes heldigvis oftest i mindelighed mellem
parterne.
Er det ikke muligt, kan både
køber og sælger rejse en sag ved DKKs klagenævn, eller –
hvis sælgeren driver erhvervsmæssigt opdræt – ved
Forbrugerklagenævnet. |
16. |
Ændring af hvalpens navn:
Hunden kan ændre navn, hvis
opdrætteren –
skriftligt
– er indforstået med ændringen. Dette kan kun ske
inden
hvalpen er
seks måneder
gammel.
Navneændring koster 150 kr.
Følgende skal
indsendes til DKK
samlet:
·
Stambogen.
·
Udfyldt ejerforhold- og
vaccinationsattest.
·
Skriftlig accept fra
opdrætteren.
·
Gebyr på 150 kr. |
Husk at give Dansk Hunderegister
besked om navneændringen.
|