Om køb af Papillon & Phalène
 

HVOR SKAL JEG KØBE MIN HUND??

Køb kun hvalpe, der er stambogsført i Dansk Kennel Klub (DKK). Her får du garanti for, at begge forældre opfylder Papillon-Klubbens krav til avlsdyr. Det vil sige, at de opfylder de gældende sundhedskrav og at de er
andy-1.jpg (8407 bytes) udstillingspræmieret med minimum 2. pr., hvilket er en garanti for racetype både hvad angår udseende og temperament. Hvalpene er desuden ID-mærket ved enten tatovering eller chipning, og de er tilmeldt Dansk Hunderegister.

Køb aldrig hos mennesker, der omgås hunde rent kommercielt. ”Hvalpefabrikker” med mange forskellige racer er ikke det rigtige sted at finde en racetypisk og velpræget papillon- eller phalenehvalp. Der findes ”hundehandlere”, der til en billig penge opkøber tvivlsomme hvalpe fra ind- og udland med videresalg for øje, uden spor af interesse for deres oprindelse eller videre skæbne. En hvalp fra sådan et sted med alt for mange hunde, hvor ingen har tid til at tage sig af den enkelte hvalp i dens vigtige prægningsfase, vil sjældent blive til glæde for dig - eller andre!

Husk derfor: Forvis dig om, at det er en ”rigtig” opdrætter, du køber hos, og at hvalpen er stambogsført i Dansk Kennel Klub.

 

Design og vedligehold af siden: Papillon Klubben©
sidst opdateret: 03 09 2007

Hit Counter