Ny hundelov

Den nye hundelov vedrører alle

Den 1. juli 2010 trådte den nye hundelov i kraft. Mange tror fejlagtigt, at lovændringerne kun vedrører de 13 forbudsracer og blandinger heraf, som bliver forbudt. Men der sker en del ændringer i loven, som vedrører alle hundeejere og opdrættere, og som man derfor skal være opmærksom på.

Processen
Som man også kunne læse i lederen i juninummeret ”Sagligheden tabte”, var processen før, under og efter vedtagelsen af loven helt usædvanlig. Ekstremt mange høringssvar og efterfølgende udtalelser landede på politikernes skriveborde. Ekstra høringsrunder i Retsudvalget, meningsmålinger i aviserne og masser af uenighed på tværs af partierne og inden for de enkelte partier.

Loven blev vedtaget af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti den 4. juni og samme dag offentliggjort på DKK’s hjemmeside under ”Nyheder”. Socialdemokraterne og SF undlod at stemme, fordi loven også indeholder en række forslag, som disse partier kunne støtte, mens de ikke kunne støtte den endelige udformning af forbudsdelen. Enhedslisten, som var det første parti til at tage spørgsmålet om farlige hunde op i Folketinget allerede for flere år siden, da vi begyndte at få de alvorlige sager om skam- og ihjelbidte hunde rundt om i landet, samt Liberal Alliance stemte imod.

Sagen er, at alle partier har haft det svært. De har været meget enige om målet: Vi vil ikke have, at hunde og mennesker overfaldes og skambides. Og vi vil have det til at stoppe nu.

Derimod har de ikke været enige om midlerne – eller måske rettere om ”doseringen” af midlerne. For stort set alle politikerne har – på trods af forskellige ideologiske synspunkter – set det nødvendigt med et egentligt forbud på visse hunde. Man har ikke troet på, at sagen var klaret med kørekort til ejeren eller brugerlicens til den konkrete hund og har dermed erkendt, at en del af ejergruppen bag disse hunde næppe er tilgængelige for kampagner og oplysning.

Og havde man holdt sig til forbud mod pitbulls og amerikanske bulldogs (incl. blandinger af samme type), som har været de reelle skadevoldere i langt, langt de fleste sager, så havde loven formodentlig også fået en bredere opbakning. Nu er dels den amerikanske staffordshire terrier, som er blevet misbrugt som skalkeskjul for pitbulls, og en række andre racer, som ikke er kamphunde, men vogtende hunde og vogtende hyrdehunde, taget med i puljen.

 

Kommer loven til at virke?

Og kommer den nye lov så til at tjene sit formål? Ja, det bliver jo det helt afgørende spørgsmål. Mange har gjort gældende, at forbud ikke har virket i andre lande, ligesom det jo ikke har virket i forhold til pitbulls, som har været forbudt her i landet siden 1991. Det nye i den danske lovgivning er imidlertid, at man – efter norsk model – har vendt bevisbyrden, så det nu er hundeejeren, som skal bevise, at hans/hendes hund ikke tilhører en af de forbudte racer eller en blanding, hvori en af racerne indgår – altså det, som er blevet betegnet ”omvendt bevisbyrde”.

Det betyder, at politiet får et langt bedre grundlag for at gribe ind. Og det betyder, at enhver, som anskaffer en hund, som har/får nogen som helst lighed med de forbudte racer, skal sikre sig, at de kan dokumentere, hvem forældredyrene er. Det kan formodentlig betyde en nedgang i antallet af ”papirløse” hunde og illegale importer. Så det er med at tænke sig rigtig godt om, når man anskaffer hund fremover.

 

Politiets nøglefunktion

Helt afgørende for effekten af loven bliver politiets indsats. Hvis vi som hundeejere skal nyde godt af loven, skal politiet i gang med at – forebyggende – gribe ind over for den uansvarlige del af kamphundeejerne, som lader deres hunde løbe løs uden så meget som et halsbånd at tage fat i. Og det kræver igen, at man internt i politiet har tilvejebragt de nødvendige procedurer. Har politifolkene fået elektroniske scannere, så de kan aflæse ID-mærkning? Har de fået en kortfattet beskrivelse af procedurerne, når de antræffer en hund, som ligner en kamphund? Ved de, hvor evt. umærkede hunde skal anbringes? Har de overhovedet fået en brugbar orientering om den nye lov? Ved de, hvor de skal henvende sig, hvis de er i tvivl om noget i hundesager?

 

DKK er bekymret

Her må DKK desværre udtrykke sin bekymring. For foreløbig tyder flere historier fra pressen og diverse forespørgsler fra landets politistationer til DKK på, at der hersker stor usikkerhed med hensyn til, hvordan sagerne skal gribes an.

Det er ikke godt nok. Politiet har ikke selv har været i stand til at ”trend-spotte” kamphundeproblemet. Men de er gennem flere år af DKK blevet gjort opmærksom på, at der var brug for at etablere de nødvendige administrative støttefunktioner – både til betjentene og til juristerne i politikredsenes sekretariater.

Hvad der er blevet spildt af tid på at køre ud (ofte forgæves) og forkynde pålæg, som slet ikke skal forkyndes, men kan sendes med post til folkeregisteradressen, og på forkert sagsbehandling etc. er ikke i småtingsafdelingen.

Det må kunne gøres mere talentfuldt!

DKK har foreslået etablering af en lille, intern task force, så alle politifolk altid ved, hvor de skal henvende sig med hundesager. Vi har også foreslået, at området indbygges i de resultatslønkontrakter, som politidirektørerne indgår med Rigspolitiet, så man kan måle dem på et helt regulært problemfelt frem for på almindeligheder.

Vi ved, det bliver svært. Hundesager er hadesager for mange ansatte i politiet. De er ikke internt prestigegivende, og samtidig er en del af betjentene – meget forståeligt – bange for kamphundene. Så det kræver ledelse forstået som evne til analyse, beslutningskraft og formidling af viden til alle om, hvordan området i praksis skal håndteres i fremtiden.

DKK vil følge området meget nøje, for hvis denne del af hundeloven ikke bringes til at fungere, så har politikerne kun opnået én ting med loven, nemlig at genere den lille seriøse ejergruppe, som har racerene, stambogsførte eksemplarer af forbudsracerne, og som i forvejen tog ordentligt vare på deres hund.

Ændringer for alle hunde

Som sagt i indledningen indeholder den nye lov en række bestemmelser, som vedrører alle, og som derfor bør være kendt af både opdrættere, hvalpekøbere og hundeejere i alle racer. De vigtigste forhold er:
Fremover skal alle hunde være ID-mærket og registreret i Dansk Hunderegister, inden de er 8 uger – og altså før de må sælges.
Hvis politiet støder på en hund, som ikke er ID-mærket og registreret – ikke blot kan de – men skal de lade hunden ID-mærke og registrere.
Den enkelte kommunalbestyrelse får ret til at bestemme, at der i hele kommunen eller i nærmere angivne områder i byzone skal være pligt til at føre hunden i snor.
Hvis en hund har forvoldt skade på et menneske eller anden væsentlig skade, hvis hundens eller besidderens adfærd er af en sådan karakter, at den er egnet til at skabe frygt i sine omgivelser, eller hvis de i øvrigt er grundlag for at antage, at hunden kan være farlig, kan besidderen få forskellige pålæg: højt hegn med sluselåge på hjemadressen, kun luftning af besidderen og evt. andre navngivne personer over 18 år, snor og/eller mundkurv, når hunden er uden for hjemmet. Hvis pålægget overtrædes, kan hunden uden videre aflives. Hvis hunden overdrages til en anden, følger pålægget med hunden. Politidirektøren kan også beslutte at lade hunden aflive. I det tilfælde kan ejeren kræve hunden testet af en sagkyndig dyrlæge, men testen er kun vejledende og indgår som en del af politiets samlede vurdering.
Hvis en hund ved et overfald har skambidt et menneske eller en anden hund, skal – ikke kan – politidirektøren lade hunden aflive.

13 racer og blandinger heraf forbydes
Det bliver forbudt at besidde og avle og importere følgende racer og blandinger, hvori disse racer indgår:

Pitbull terrier
Tosa inu
Amerikansk staffordshire terrier (amstaff)
Fila brasileiro
Dogo argentino
Amerikansk bulldog
Boerboel
Kangal
Centralasiatisk ovtcharka
Kaukasisk ovtcharka
Sydrussisk ovtcharka
Tornjak
Sarplaninac

Hunde af disse racer incl. blandinger aflives ved politiets foranstaltning. Hvis der er tvivl om, hvorvidt en hund tilhører en af disse racer eller blandinger, er det besidderen, som skal bevise, at det ikke er tilfældet. Hvis der ikke straks kan forelægges dokumentation, fjerner politiet midlertidigt hunden fra besidderen, mens sagen undersøges. Hvis ikke besidderen inden en frist, som politiet fastsætter, har fremlagt dokumentation for at hunden ikke tilhører eller er blandet med en af de forbudte racer, aflives hunden.

Overgangsregler

Personer, som den 17. marts 2010 besidder hunde, som er omfattet af forbudet, må beholde dem. Hundene må ikke overdrages til andre. De skal gå i en max. 2 meter lang, fast line (ikke flexline) og med forsvarlig, lukket mundkurv, når de færdes på gader, veje, stier og pladser.

I skove, hvor ejeren har givet tilladelse (hundeskove), må de gå uden snor, men med mundkurv. Bemærk at muligheden for fritløb med mundkurv kun gælder i hundeskove, ikke i parker og grønne områder, hvor der ellers er tilladelse til fritløbende hunde.

Hvis man har været ude at rejse med sin private ID-mærkede (registreret i Dansk Hunderegister) hund, må den gerne komme med tilbage til Danmark.
Personer, som den 17. marts 2010 har etableret selvstændig virksomhed med de pågældende racer, må fortsætte deres virke indtil den 30. juni 2015, men hundene må ikke sælges eller overdrages i Danmark.

 

Mundkurv

Både hunde af de forbudte racer/blandinger og visse andre hunde, som er så skarpe, at ejeren frygter, at de kunne blive involveret i en skambidningsulykke, som jo vil medføre aflivning, vil fremover få brug for at lade deres hund gå med mundkurv.

Det kan hunde udmærket lære, og i HUNDENs septembernummer vil Irene Jarnved gennemgå, hvordan det bedst indlæres.

Den helt korte version er, at hunden skal gå med en mundkurv, som er lukket, så den ikke kan bide, men med plads til, at den kan halse, gø, få en godbid ind gennem ”tremmerne” og drikke vand ”inde i” mundkurven. Samtidig skal den sidde så godt fast rundt om halsen, at hunden ikke kan tage den af.

Indlæring bør ske, så hunden forbinder noget positivt med at få mundkurven på – f.eks. at den skal med ud at gå en lille tur, hvor den er glad for at snuse. Nøjes med små ture i begyndelsen, så du kan nå at afslutte med at tage mundkurven af og belønne, inden hunden selv går i aktion.

Find loven på nettet

Hvis man vil læse hele loven og de såkaldte bemærkninger til loven, kan man gå ind på Folketingets hjemmeside www.folketinget.dk. På forsiden kan man i feltet ”Dokumentnummer” skrive L163. I venstre side kan man derefter både finde lovforslaget som fremsat – herunder (ved at rulle ned i bunden af teksten efter lovforslaget) de såkaldte bemærkninger til loven og sidst, men ikke mindst lovforslaget som vedtaget.

På Justitsministeriets hjemmeside www.justitsministeriet.dk kan man finde ”Vejledning om hundelovens forbudsordning”, hvori der findes svar på de fleste spørgsmål om loven. I denne vejledning gør ministeriet også opmærksom på en række racer, som kan forveksles med nogle af de forbudte racer. Helt generelt må man sige, at det bliver mere end risikabelt at anskaffe sig blandingshunde, som har eller får lighedstræk med nogle af de forbudte hunde.

Samtidig har politikerne varslet, at der vil blive oprettet en observationsliste over racer/blandinger, som man vil holde særligt øje med, når loven skal revideres om tre år.

Hertil kan man sige, at hvis politiet – som DKK foreslog dem allerede ved indførelsen af 2003 loven – havde etableret et fælles sagsregister til alle hundesager med nogle standardfelter, som bl.a. altid angav hundens race eller type, så havde man haft en langt mere solid viden allerede i dag. Men bedre sent end aldrig, så nu går vi ud fra, at politiet instrueres i, hvordan sagerne skal registreres, så man ikke igen om tre år mangler faktuelle oplysninger.

 

Uafklarede spørgsmål
Der resterer stadig en række uafklarede spørgsmål, som DKK ved redaktionens afslutning ikke har modtaget ministeriets svar på – herunder svar på spørgsmålet om, hvorvidt hunde af de forbudte racer kan udstilles, hvis man kan betragte selve udstillingsringen som privat område.

Så snart vi modtager svar på vores forespørgsler, vil der blive informeret på DKK’s hjemmeside og i HUNDEN.

----------------

 

I loven findes billeder af alle de forbudte racer, som evt. kan anvendes til en ”filmstrimmel”. Jeg kan ikke åbne billederne på Folketingets hjemmeside her   http://www.ft.dk/samling/20091/lovforslag/L163/som_fremsat.htm#dok, men de findes også her http://jm.schultzboghandel.dk/upload/microsites/jm/ebooks/bet1514/bet/helepubl.html#kap11.

 

Billeder

Arkivbillede af nylonmundkurv fra artikel om muskelhunde mm. juni 2007

Billedtekst: Det vil være dyrplageri at anvende de mundkurve af stof eller nylon, som benyttes hos dyrlægen, selv om de ser bløde ud. De giver ikke hunden de ovennævnte muligheder og er kun beregnet til brug i få minutter.

http://www.ft.dk/samling/20091/lovforslag/L163/som_fremsat.htm#dok

Billede hentes her: http://www.bigbullies.dk/shop/picture.asp?path=images/315/salgsbillede/newpitbullwiredogbestmuzzle_1.jpg

Billedtekst: Eksempel på god mundkurvstype, som sidder fast og samtidig tillader hunden at kunne drikke, halse, gø etc.