|
FCI Standard Nr 77
06.04.1998(Frankrig)
ORG 17.09.1990
PAPILLON - PHALENE
(EPAGNEUL NAIN CONTINENTAL)
Oprindelsesland:
Frankrig og Belgien
Selskabshund
Klassifikation:
FCl Gruppe 9 (Selskabshunde), Sektion 9 (Papillon og Phalene).
Uden
brugsprøve.
Helhedsindtryk:
Lille selskabsspaniel, normalt og harmonisk bygget, med lang pels.
Næsepartiet af moderat længde, kortere end skallen.
Den virker livlig og
yndefuld, men alligevel robust, har en stolt holdning ogbevæger
sig let og elegant.
Kroppen er en smule længere end hundens højde.
|
Hoved
|
Proportioneret normalt efter kroppens størrelse; forholdsvis mere
letbygget og kort end hos de store og mellemstore Spaniels.
|
| Skalle |
Ikke for rundet, hverken set fra siden eller
forfra, og kan have en
let antydet midterfure. |
| Stop |
Ret markeret. Hos de større hunde at racen er stoppet
mindre, men
dog tydeligt, mens det hos de mindste er klart markeret, dog aldrig alt
for brat. |
| Næse |
Lille, sort og afrundet, men let flad på oversiden |
| Næseparti |
Kortere end skallen, fintbygget og smallere
udefter, men ikke for
udmejslet på siderne. Det må ikke være opadvendt |
| Næseryg |
Lige |
| Læber
|
Kraftigt pigmenterede, tynde og stramme.
|
| Kæber
- bid |
Ret
kraftigt tandsæt med god tilpasning og normalt bid. |
| Tunge |
Tungen må ikke kunne ses (ved lukket mund). Det er en
fejl, hvis
tungen vedvarende stikker frem eller ikke trækkes ind og bliver inde, når
den berøres med en finger.
|
| Øjne |
Ret store og godt åbne, at form som en meget bred
mandel, ikke udstående. De er ansat ret lavt i hovedet, således at den inderste øjenkrog
er placeret ved overgangen mellem skalle og næseparti. øjnene er mørke
og meget udtryksfulde, og øjenrandene er kraftigt pigmenterede.
|
| Ører
|
Ret
tynde, men alligevel stærke i huden. Hvad enten det drejer sig
om et skråtstillet eller hængende øre, må ørelappen ikke føles som
alt for tilspidset.
Ørerne er ansat ret langt tilbage på hovedet og så
langt fra hinanden, at man kan se skallens let rundede form mellem dem.
|
|
*Varianten
med hængende ører: PHALENE:
Ørerne er ansat højt, klart over øjenhøjde, og bæres
hængende, men er alligevel ret bevægelige. De er forsynet med bølget
pels, der kan opnå en betydelig længde, hvad der giver hunden et yndigt
udseende.
*Varianten
med stående ører PAPILLON:
Ørerne er ansat højt, med helt synlig øreåbning, og rettet
udefter. Ørets indvendige rand danner en vinkel på ca. 45 mod vandret.
Under ingen omstændigheder må øret pege lige opad, hvad der minder cm
ørestillingen hos en Pomeranian og derfor skal afvises. Den indvendige
side af øret er forsynet med fine, ensartet bølgede hår, hvoraf de længste
når ud over ørets rand. Ørets yderside er derimod dækket af
lange pelshår,
som danner nedhængende frynser, der når langt ud over ørets rande.
Krydsning mellem de to varianter resulterer ofte i halvt rejste øer
med
hængende spidser. Denne “blandede” form for ørebæring er en
alvorlig fejl
|
|
Hals |
Middellang, med let nakkebue |
|
Krop |
|
|
Underlinie
|
Let optrukken. |
|
Overlinie |
Hverken for kort, for hvælvet eller
hængende, men heller ikke
helt lige. |
|
Lænd |
Solid, let hvælvet. |
|
Bryst |
Bredt og ret dybt. Brystomfanget målt mellem de to sidste ribben
svarer ret godt til skulderhøjden.
Ribbenene er godt hvælvede |
|
Hale |
Ansat ret højt og ganske lang, godt beklædt med frynser, der
danner en smuk ‘fjerbusk”. Når hunden er aktiv, bares halen løftet i
højde med ryglinien og opadbuet, således at dens yderste spids kan berøre
ryggen. Den må aldrig være oprullet eller ligge fladt hen over ryggen. |
| Lemmer |
Lige og tørre, ret fintbyggede. Hunden må ikke virke højbenet.
Set forfra og bagfra er benene parallelle.
Veludviklede, med god tilslutning til kroppen.
|
| Forpart |
|
| Skuldre |
Veludviklede, med god tilslutning til
kroppen |
| Overarm |
Af samme længde som
skulderbladet,
normalt vinklet og med god tilslutning til kroppen |
| Håndrod |
Set fra siden, kan den lige anes |
| Bagpart |
|
| Knæled |
Normalt vinklede |
| Poter |
Temmelig lange, såkaldte “harepoter’. der står godt på deres
trædepuder. Kløerne er kraftige og foretrækkes sorte, dog lysere has
hunde med brun eller hvid pels (hvide kløer hos hunde, der er hvide eller
har hvide ben, er ingen fejl, hvis hunden i øvrigt er vel pigmenteret). Tæerne
er senede, med robuste trædepuder. Mellem tæerne godt forsynet med fine
pelshår, der åAr frem foran poterne og spidser til.
|
| Bevægelse |
Stolt holdning, fri, let og elegant bevægelse
|
| Pels |
Pelsen, som er uden underuld, er
rigelig, blank og bølget (ikke at forveksle med krøllet). Den er ikke blød, men føles snarere lidt fast,
med silkeagtig glans. Pelsen ligger fladt til kroppen, en ret fin i strukturen og en smule bølget. Den minder om pelsen hos de små, engelske
spaniels, men er helt forskellig fra pelsen has en Pekingeser, og den må heller ikke ligne pelsen has en Pomeranian. Pelsen er kort på hoved og næseparti,
på benenes forsider og neden for haseleddet. På kroppen er pelsen middellang, men bliver længere på halsen, hvor den danner krave og en
smukt bølget kalvekrøs ned foran brystet. Pelsen danner frynser på ørerne og bag på forbenene, og på baglårene ses fyldige bukser af bløde
lokker. Mellem tæerne kan findes fine pelshår, der når lidt frem foran
poterne på en sådan måde, at de ikke virker tunge, men tværtimod mere
forfinede ved at lade dem syne længere. Som rettesnor kan hunde i god
pelskondition have en pelslængde på 7.5cm ved manken og frynser på 15cm
på halen.
Alle farver på hvid bund er tilladt. På krop og ben skal den
hvide farve være dominerende. På hovedet foretrækkes den hvide farve i
form at en mere eller mindre bred blis. En hvid aftegning tillades på den
forreste del at hovedet, men det er en fejl, hvis hovedet domineres at
hvidt. Under alle forhold skal læber, øjenrande og især næsen være
pigmenterede |
| Størrelse |
Skulderhøjde
omkring 28 cm |
| Vægt |
To størrelsesvarianter:
|
|
Under
2,5 kg for såvel hanner som tæver.
Mindstevægt 1,5 kg.
|
|
2.Fra
2,5 kg til 4,5 kg for hanner, fra 2,5 kg til 5 kg for tæver.
|
|
|
| Fejl |
Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl,
hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens
omfang
|
|
Skallen flad eller æbleformet og kuplet som hos de små, engelske
spaniels
|
|
Stoppet for meget eller for lidt markeret
|
|
Næsen ikke sort
|
|
Næseryggen buet eller konkav
|
|
Læberne
med pigmentløse partier Pigment mangler på øjenrandene
|
|
Overbid og især underbid
|
|
Øjnene små, for runde; udstående; lyse; det hvide i øjnene
synligt, når hunden ser lige fremad
|
|
Karperyg eller hængeryg
|
|
Halen oprullet; hvilende på ryggen; nedhængende på siden af
kroppen Det gælder halehvirvlerne og ikke de lange frynser, den hænger
ned som lokker)
|
|
Krogede
forben |
|
Fortykkede håndrødder
|
|
Svag
bagstilling |
|
Bagben, Som set bagfra afviger fra lodret i knæ, haser og poter
|
|
Enkelt eller dobbelt vildtklo på bagbenene er uønsket og anses
som en skønhedsfejl. De anbefales fjernet.
NB!
Fjernelse at vildtkløer er forbudt i Danmark
|
|
Udad- eller indaddrejede poter
|
|
Kløerne berører ikke jorden
|
|
Pelsen tynd, bIød eller luftig, udstående fra kroppen; uldagtig
pels; underuld, som kan tyde på indkrydsning af Pomeranian
|
| |
Næsen kødfarvet eller plettet
|
|
Overbid eller underbid så udtalt, at fortænderne ikke mødes
|
|
Tungen lam eller til stadighed synlig
|
|
|
Standarden udgivet af FCI den 6 APRIL 1998
Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité
JULI 1998
***** Denne
udgave erstatter standard udsendt af DKK i NOVEMBER 1990*****
|
