Papillon og phalène er normalt sunde og velfungerende hunde, der bevarer deres aktivitet og livsglæde højt op i alderen.
Arvelige og/eller delvist arvelige defekter, der i enkelte tilfælde kan forekomme i racen, er: Progressiv Retinal Atrofi (PRA), Neuroaxonal dystrophy (NAD), Cataract, Patella Luxation samt i meget sjældne tilfælde epilepsi, døvhed, allergi m.m.
PRA
PRA er et fremadskridende svind i de lysfølsomme celler i øjets nethinde. Lidelsen er arvelig og resulterer i hel eller delvis blindhed. De første symptomer er begyndende natteblindhed. Hos papillon og phalene udvikler sygdommen sig som regel så langsomt, at ejeren ofte ikke bemærker, at hunden har et nedsat syn. På det tidspunkt, hvor hunden begynder at vise symptomer på natteblindhed – nogen gange allerede inden – kan forandringerne i nethinde og blodkar ses ved brug af specielt udstyr, der kan se helt ind i øjet.
Neuroaxonal dystrophy (NAD)
Neuroaksonal dystrofi tilhører gruppen af arvelige neurodegenerative sygdomme. Kliniske
tegn og sygdommens begyndelse er forskellige blandt individer. De
første symptomer viser sig hos hvalpe ved ca. 3 måneders alderen.
Der
kan observeres problemer med gang (det kan udvikle delvis eller
fuldstændig lammelse af lemmer), tab af koordination, hovedrysten,
manglende evne til at stå op (astasia) og yderligere neurologiske
symptomer opstår fra 6. måneds alderen, såsom blindhed, skelen, tab af
reaktion på trussel, synkebesvær og progressiv nedbrydning af hjernen.
Forløbet ender altid med at hunden dør, eller bliver aflivet.
PRA & NAD er 100% arvelig betinget, og arvegangen er fastlagt,
Det er recessivt (vigende/skjulte) arvelige sygdomme, der udvikler sig hos hunde, som arver et muteret gen fra hver forælder, dvs er dobbelt-bærer.
Disse hunde er udpeget som P/P (positive/positive). Bærerne
af det muterede gen er betegnet som N/P (negativ/positiv). Bærerne
arver det muterede gen fra kun én forælder og er uden kliniske tegn. De
giver dog sygdommen videre til deres afkom. Ved parring af to
heterozygoter (N/P) vil der teoretisk være 25% af afkommet raske, 50% af
afkommet vil være bærere og 25% af afkommet vil arve det muterede gen
fra begge forældre og vil blive påvirket af NAD eller PRA. Parring af en sund
hund (N/N) med en bærer af denne mutation (N/P) vil teoretisk producere
50 % bærere og 50 % sunde afkom. Hvis en bærer (N/P) parres med en
berørt hund (P/P), vil der teoretisk være 50 % berørte hunde og 50 %
bærere
For PRA & NAD kan der foretages en DNA-test ved en blodprøve eller
kindskrab, der købes en rekvisition hos DKK, og prøven tages hos
dyrlægen, der sende den til laboratoriet (feks Labogene)
Patella Luxation (knæledsforskydning)
Sygdommen er kendetegnet ved, at knæskallen af og til smutter ud af sit naturlige leje på forsiden af knæet og derved låser knæet i en bøjet stilling. Det gør hunden så halt, at den slet ikke støtter på benet. Dette kan skyldes, at ledbåndet bliver overstrakt på grund af ydre påvirkninger som overvægt eller fald, men er i de fleste tilfælde forårsaget af en arveligt betinget dårlig udvikling af den knoglefure, hvori knæskallen og senen glider.
Diagnosen patella luxation kan stilles uden røntgenfotografering hos dyrlægen, ved en såkaldt palpatorisk undersøgelse, hvor dyrlægen undersøger, om knæskallen kan skubbes ud af led.
Papillon-phalene Klubbens opdrættere har gennem mange år frivilligt undersøgt deres avlsdyr for patella luxation før avl, og der er ført registrering over disse undersøgelser. På denne baggrund ses lidelsen yderst sjældent i dag.
Det skal dog fremhæves, at ingen af de nævnte sygdomme er særlig udbredt i racen, og det er netop på baggrund af opdrætternes omhyggelige testning af avlshundene.
